Dag2 - Borg, strand ... og ringe mad

Dag 2

Sidder i et lille aflukke i konf-centret og stener med Morten inden den store middag i aften. Her er lidt om dag2:

Løb sgu en lille tur fra morgenstunden ... dejligt køligt omkring kl 7.30. Solen var kun lige oppe og disen lå over vandet. Stranden var øde bortset fra 4-5 morgenbadende ældre herrer med 500 m mellemrum. Efter 20 min på benene fik jeg desværre en påmindelse fra mit løberknæ om at det stadig ikke var klar til strandløb. No harm done, men bare lidt mere tid til heling.

Tog et billede fra stranden på i-telefonen ;).

Frisk efter et bad fulgtes Poul, Ida og jeg ud til morgenmad. Man spiser ikke så meget morgenmad hernede, så vi fik en ost/skinke-sandwich i friskbagt hvidt brød og et glas juice+kaffe. Da vi bad om vand i stedet for juicen, sagde tjeneren "Fint"... og dukkede aldrig op men vandet. Poul fortrak juicen som var friskpresset og mild ... Tror ikke den grønne kulør fra misundelsen kan spores på Idas ansigt ...

Vi mødtes med Morten og Hannah på Plaza de la Marina, der udmærker sig ved at have en statue med HC Andersen. Poul var lynhurtig til at simulere japaner på Rådhuspladsen og fik blev foreviget ved HC's side.

Så gik turen op til borgen... Det var meget fint med kunstfærdige træ- og stenudskæringer... men det jeg bedst kunne lide var kombinationen af borg og have. Borgen har jo fungeret som en lille by i sig selv. Et citadel. Så man har kunnet gå rundt og nyde haven, udsigten og følelsen af uindtagelighed.

Efter borgen tog vi på stranden... Hyggeligt nok. På vejen spiste vi på et tvivlsomt sted, hvor tapas'ne var endnu mere tvivlsomme. Noget kalkun i en tynd tomatsovs, udmærkede kyllingespyd og nogle subtilt faretruende lyserøde kogte medisterpølser med bløde løg... Smagte nu rimeligt på fritter og ketchup... Ikke så ringe ... men det kom senere...

Stranden var meget afslappet. Der er kørt uendelige mængder sand ind fra uvisse steder. Derefter har uanede mængder mennesker fra resten af Spanien og Europa hældt sig selv ud oven på sandet og så er der jo de facto en strand.

Meget dansk i det, bortset fra varmen og palmerne. Slet ikke overfyldt.

Nå må smutte nu... skriver videre senere.

to dage senere...

Hej Igen. Jeg er vist ved at komme håbløst bagud i denne blog. Det er da 5 og jeg er kun nået til dag 2. Jeg må nu også indrømme at her er rigeligt at lave. For at afslutte dag 2 vil jeg bare sige, at ikke al mad i byen er fantastisk... heller ikke hvis man betaler for det. Vi gik ud på hvad vi troede var et hyggeligt etablissement med klaverbokser og hele moletjavsen, desværre viste det sig at betjeningen pauver ordløs og utjekket, maden var ringe og blev serveret forskudt til hele bordet og så var det endda temmeligt dyrt... øv øv... Det kan godt være vi ser glade ud på billedet, men jeg tror kun vi griner fordi nogen har lavet en joke om maden...

Efter endt middag gav personalet en gratis drink som plaster på såret ... ikke noget der kunne reparere på det skidte indtryk vi havde fået øv øv... Stedet hed Chinitas (ikke i gaden Pasaje Chinitas men lige ved siden af)... Så hvis du i Malaga hører en hyggepianist og overvejer at sætte dig ned ved de (ved eftersyn nussede) hvide duge, husk... undgå Chinitas...

Derpå tog vi en drink og så røg jeg hjemad.

Dag1 - Middagen på Citron

Dag 1 - videre

Ok … så jeg fik ikke fortalt færdigt om forgårs. Der har været en del knas med hotellets wi-fi (trådløse net), så nu har jeg hacket mig ind på nabohotellets net :)

Vi gik ud at spise på Citron, som vi havde fået anbefalet af to hollændere dagen før. Stedet var meget europæisk med masser er fransk og thai-inspiration og spanske portionsstørrelser. Her i byen spiser man tidligst kl 21.30, så vi var næsten alene kl 21 på den lækre restaurant.

Ida og jeg lagde ud med en gedigen gedeostesalat med æbler, dadler og akaciehonning. Ind kom en kunstfærdigt tårn konstrueret af flere salattyper. Af dem jeg kunne kende var der stærk rucola, bitter radicchio og sprød hjertesalat i blandet søde dadelstykket og med en lækker dressing af hvidvinsddikke, olie, lidt sennep og fløde(?). På tårnet var placeret en centimetertyk skive velsmagende bagt æble og på denne, dryppet med gylden honning, en tommetyk ishockeypuck af en luftig gedeost. Tak skæbne... vi smeltede simpelthen...

Poul fik en pasta.

Derefter fik vi hver vores hovedret. Jeg fik noget uhyre velsmagende gris med luftig ostesauce og syltede rødløg. Ida fik grillet laks noget mousse og asparges og Poul gik ombord i et perfekt rosastegt andebryst med kartoffel og æblesalat. Udsøgt.

Til maden flottede vi os og gik godt ned at vinlisten. Stedets dyreste vin lå på €25, men den ultratrendy'e men meget venlige tjener anbefalede en tinto (rødvin) til €21, der var afstemt med alle retter.

Herefter trillede vi mætte hjem i seng ad strøget gennem den behagelige 27 grader varme nat.

Afrejse-Ankomst Dag 1

Dag 1

Mødtes med Poul og Ida i Terminal 3 kl 7.00. Efter at have ventet lidt tjekkede vi Asbjørn ind in absentia og da Asbjørn dukkede op efter en lille ufrivillig sightseeing i parkeringsområdet, var vi klar til komme afsted.

Alt lufthavns- og flyvemæssigt var begivenhedsløst og jeg fik lavet min præsentation i rough draft. Der skal pudses lidt, men alt i alt er jeg klar.

Vel ude af lufthavnen mærkede vi de 35 grader i skyggen og til alt held var den bybus vi tog til centrum skønt airconditioneret.

Hotellet vi bor på er helt run of the mill *** uden de store armbevægelser eller skuffelser. Asbjørn der jo er en af de udvalgte i studentergruppen, bor på et hostel uden for byen med alle de andre intl studenter.

Efterhånden var vi blevet lidt gammelsultne, så vi fik anbefalet en pasaje chinitas ved Plaza de la Constitucion, hvori der gemte sig indtil flere listige tapas-steder. Vi valgte Bodega Quitapenn. Et sted der udmærkede sig ved kun at kommunikere på spansk og kun at servere fisk. Det resulterede i at jeg endte med en tallerken dybstegte indbagte småfisk. Enkelt... og slet ikke så smagløst endda. Udover calamares var hovedattraktion helt klart conchas fina. Brede hvide muslinger i egen skal med chili og fiskefond ... meget delikat og knap så friteret som resten af menukortet.

Vi turede lidt rundt og besøgte den stedværende katedral... Selvom jeg surmulede noget over at det skulle koste €4 at gå ind i den kirke, fik de andre mig overtalt og jeg knipsede da ... ikke uinteresseret ... en del billeder.

Udenfor i heden igen besøgte vi en restaurant mere og bestilte bord til i aften.

Herefter kvitterede vi med den obligatoriske iskugler, så en imponerede sammenfalden osteoporotiker og trillede hjem på hotellet til bad og en lille lur.